Uffe Elbæk fra Alternativet blev interviewet af Clement Kjersgaard om asylpolitik. Det foregik som sædvanligt i hæsblæsende tempo fra Clement Kjersgaards side og man fornemmede – som sædvanligt – at han KUN godtog svar, han selv havde forventet og skulle bruge i sin videre køreplan for interviewet.
Det er al journalistisk ære værd, at han ikke gider ‘politikersnak’ på tomgang og indøvede one-liners, som en kommunikationsrådgiver måske har puttet i munden på politikeren. Men har Clement Kjersgaard i virkeligheden svært ved at improvisere, når politikeren kommer med et uventet svar? Forstyrrer det hans køreplan for interviewet? Det virker ofte som om, at kun ‘ja’ og ‘nej’ gælder som svar i Clement Kjersgaards plan?
Journalister forsvarer Clement Kjersgaards meget aggressive spørgeteknik – det er jo ikke hyggesnak. Almindelige mennesker (vælgere) på de sociale medier efterspørger derimod Clement Kjersgaards tålmodighed og tid til at høre Uffe Elbæk forklare sig.
Jeg fæstnede mig især ved replikkerne:
Uffe Elbæk: ‘Jeg vil gerne svare på dine spørgsmål’, hvortil Clement Kjersgaard straks afbrød med bemærkningen: ‘Det tror jeg faktisk ikke, du vil!’.
Hvordan kommer man videre efter dén salve? Uffe Elbæk var professionel og lod sig ikke mærke af Clements udfald. Det var klogt. Jeg fik en kedelig fornemmelse af, at Uffe Elbæk ikke levede op til Clement Kjersgaards forventninger om at svare beredvilligt, når han skulle dissekere Alternativets politik.
Gid Kjersgaard ville lave journalistik til seernes behagelige oplysning og ikke til endnu en oppustning af eget ego. DR har mange skarpe journalister, der insisterende kan skære gennem politikersnak. Kjersgaards dominerende facon overskygger, efter min mening, formålet med interviewet.